Så har jeg endelig fået mig en rabarber.
Det tog godt nok lidt tid, men det var nok mere fordi jeg blev lidt nærrig.

Da jeg var ovre på planteskolen så jeg nogle bittesmå planter, som jeg ikke ville have kunne tage nogle fra i år, men de kostede alligevel 70-90 kr. pr. stk. Så jeg besluttede at kigge mig lidt omkring for at se om jeg ikke kunne finde noget billigere.

Da jeg kom på arbejde næste dag snakkede jeg lidt om hvor dyrt jeg syntes de her små rabarber planter var på planteskolerne, og det viste sig at en kollega havde et hav af rabarberplanter i deres have, som han sagde jeg kunne få en af.

Rabarberen

Rabarberen

Jeg har nu fået den plantet, og det er noget af en krabat.
Jeg undersøgte lidt og fandt ud af et par grundlæggende gode ting at vide, når man skal plante en rabarber, for at den har det godt og dermed kan give et godt udbytte.

  • Haverabarberen er en staude, hvilket betyder at den overvintrer beskyttet under jorden, for at skyde frem igen, når tiden kommer om foråret.
  • Den skal have godt med plads, da den breder sig godt ud til siderne med sine store blade.
  • Roden kan være stor, så den skal graves et godt stykke ned. Er den uden stiklinger, men bare en rod, skal du grave ca. 15 cm ned, så toppen af roden er dækket med ca. 5 cm jord.
  • Den kan plantes næsten hvor som helst i haven, men kan godt lide lidt god næring, så i nærheden af kompostbunken ville være fint.
  • Rabarberen kan godt lide fugt. Den skal ikke være våd hele tiden, men må gerne være fugtig, så den skal vandes lidt i tøre perioder.

Lidt mere god læsning om rabarberen kan ses på Havenyt.dk hvor der også er en god liste over forskellige rabarbersorter og indholdet af dem.