Den lækreste urt i haven.

Rabarber er igen blevet populær.  Både i rabarbertærter og -lagkagerRabarberen og i kompot. Ikke kun den søde kompot af årets første fine stilke, men også sammen med f.eks. løg og balsamicoeddike. Det er indholdet af og balancen mellem æble- og oxalsyre, der giver rabarberne deres karakteristiske smag. Rabarber er en kraftig flerårig urt, som tilhører skedeknæfamilien. Jeg læste at den har sin næring opmagasineret i en kort rodstok, der er stærkt orangegul indvendig, og at den desuden har tykke korte rødder. Årets første rabarber er noget helt særligt, og derfor er det en god ide at plante mindst en blok af en tidlig sort. Rabarbersorter er meget forskellige. Nogle er tidlige, andre er sene.

Rabarberens oprindelse

Rabarberen kommer oprindeligt fra strækningen langs floden Volga i det sydlige Sibirien. Navnet rabarber er afledt fra Rha barbarum, som betyder den rha(Volga), der kommer fra fremmede lande. Optegnelserne om dyrkning i Europa daterer sig til 1600-tallet fra Italien og England. I begyndelsen finder den kun medicinsk anvendelse, men i 1800-taller bliver den brugt i madlavningen og blev senere meget populær til rødgrød og sød kompot før fryserens tid og mulighederne for bevaring. Den kommer første gang til Danmark i 1835 og man begynder dyrkning i haverne omkring år 1860 hvilket vil sige at rabarber således er en relativt sent tilkommet plante, selvom den i dag opfattes som meget gammeldags.