Jeg har egentlig alrid rigtig brudt mig om suppe.

Tidligere på året fandt jeg en opskrift på en tomatsuppe, og billedet så bare lækkert ud.
En cremet rød suppe der var så rød som en nymoden tomat.
Jeg prøvede at lave den, og den smagte helt fantastisk.

Jeg har her i løbet af sommeren groet en masse tomatplanter i håb om at få nogle store tomater, men har nok groet for mange planterfor tæt på hinanden. Så de er ikke blevet så store, men der er mange af dem, så jeg ville prøve at lave tomatsupper her til aften da tomaterne ellers bare overmodner på stilkene og rådner.tomater

Jeg kunne desværre ikke huske hele opskriften men fandt en anden og blandede den sammen med det jeg kunne huske, og det blev helt fantastisk.

De ingredienser jeg brugte var:

  • 1 dåse hakkede tomater
  • 6-7 mindre tomater
  • 1½ skiveskåret løg
  • 2-3 dl. boullion
  • 2-3 dl. mælk (eller 1½ dl. fløde)
  • 1 fed hvidløg
  • en kop pastaskruer eller suppehorn
  • Salt
  • Peber
  • lidt knust chili
  • Basilikum
  • 2 spsk. olie
  • paprika

Pikant tomatsuppe med pasta og brød

Fremgangsmåde:

  1. Skær løget i skiver sammen med hvidløg og svits det i olien
  2. Skær tomaternes stilke fra og blend dem sammen med dåsetomaterne.
  3. kom lidt paprika i olien og svits det en smule også.
  4. kom de blendede tomater i gryden sammen med boullion, noget salt og peber samt basilikum, den knuste chili og pastaskruer og lad det simre ved middel varme indtil pastaen er kogt færdig.

Server suppen med noget godt brød til at dyppe i.

hmmmm…. Lækert.