En brun roulade, der passer til efterårets farver.

Ingredienser

Til kagedejen:

  • 3 æg
  • 2/3 kop sukker
  • 1/2 kop sukkerfri æblemos
  • 2 spsk melasse
  • 3/4 kop mel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk kanel
  • 1/2 tsk stødt nelliker
  • 1/2 tsk allehånde
  • 1/2 tsk muskatnød
  • 1/2 tsk salt

Fyldet:

  • 2 spsk smør
  • 3 Granny Smith æbler, skrællet, uden kernehus og skåret i tern
  • 1/3 kop sukker
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/4 tsk muskatnød
  • 1 tsk majsstivelse
  • 1/4 kop vand

Glasuren:

  • 1 kop valnødder eller pekannødder, hakkede (efter eget valg)
  • 1/2 kop smør
  • 1 kop brun farin, presset godt fri for luft
  • 4 spsk fløde med høj fedtprocent
  • 2 kopper flormelis
  • 1 spsk vaniljeekstrakt

Fremgangsmåde:

  1. Opvarm ovnen til 190 grader. Smør en bageplade.
  2. Pisk æggene på høj hastighed i 5 minutter. Pisk gradvist sukker, æblemos og melasse i.
  3. Rør mel, bagepulver, kanel, allehånde, muskatnød, nelliker og salt sammen. Bland det sammen med æggeblandingen. Hæld dejen i bradepanden.
  4. Bag den i 10 minutter. Vend den omgående ud på et viskestykke, der er drysset godt med flormelis. Start med den smalle ende og rul viskestykke og roulade sammen. Lad den køle helt af.
  5. Mens rouladen bager og køler af, kan du lave fyldet. Smelt smørret på en mellemstor stegepande. Tilsæt æbler, sukker, kanel og muskatnød. Rør det sammen. Steg det ca. 2 minutter, indtil æblerne begynder at afgive væske. Rør vand og majsstivelse sammen og hæld det på panden. Rør, mens det koger videre ved middel varme i ca. 5 minutter, indtil væskerne er absorberet og æblerne er møre. Tag panden af varmen, hæld æblerne i en skål og lad dem køle af, indtil de skal tilsættes kagen.
  6. Når kagen og æblerne er kølet af, kan du forsigtigt rulle kagen ud. Bred æblerne jævnt ud over kagen, så de kommer helt ud i kanterne. Rul rouladen sammen fra den smalle ende. Sæt den på en rist over en bageplade.
  7. Rist de hakkede nødder på en lille pande ved svag varme i et par minutter med jævnlig omrøring. DU SKAL IKKE GÅ VÆK fra komfuret. De kan hurtigt brænde på. Du kan også riste dem et par minutter i ovnen på en bageplade ved 180 grader, idet du ryster pladen jævnligt. Og her gælder det samme: du skal ikke gå væk fra dem! Lad dem køle af, mens du laver glasuren.
  8. Glasuren: smelt smørret på en mellemstor pande. Saltet smør kan bruges, men hvis du bruger usaltet smør, så tilsæt en knivspids salt.
  9. Rør farin i og varm det ved middel varme i 2 minutter under konstant omrøring. Bland fløden i og rør, indtil blandingen begynder at koge (den vil nok koge næsten med det samme). Tag panden af varmen og pisk flormelis i, indtil blandingen er fri for klumper, hvorefter du pisker vaniljeekstrakten i. Hvis glasuren er for tyk, kan du tilsætte lidt mere fløde (1 spsk ad gangen).
  10. Hæld glasuren jævnt over rouladen, så den også dækker enderne og siderne. Det skal gøres hurtigt, du kan eventuelt anvende en paletkniv til at brede glasuren ud, så den dækker hele rouladen. Overskydende glasur vil dryppe ned på bagepladen. Drys nødder over toppen, hvis du har lyst, så den virker mere indbydende. Sæt den forsigtigt på et fad. Opbevar den i køleskabet, men server den ved stuetemperatur.